top of page
Forfatters billedeKaren Ziefeldt

DERFOR SKAL DU GÅ I BAREFOOT SHOES - LÆS OM FORDELENE OG HVORFOR DIN KROP VIL ELSKE DIG FOR DET

Hej alle søde læsere💜


Jeg har glædet mig såå meget til at skrive det her indlæg. Jeg har nemlig fået lidt af en øjenåbner, når det kommer til sko og fodtøj i det hele taget, som jeg selvfølgelig er nødt til at dele med jer. 😊


Jeg synes selv, at jeg har rimelig godt styr på sundhed og hvad man nu kan gøre af forskellige ting for at holde sin krop sund, rask og glad - herunder sund mad, gode kosttilskud, bevægelse etc. Men hvis der er én ting, jeg aldrig rigtig har tænkt over - eller hvert fald ikke decideret forbundet med kroppens sundhed, så er det hvilket fodtøj, jeg har haft på.


Ok, det vil sige, at jeg selvfølgelig har været klar over, at stilletter og spidse sko aldrig har været det bedste for fødderne - det ved alle vel, I guess. :D Men hvad jeg ikke har været klar over før nu, var hvor dårlige - og noget lige frem skadeligt - meget af vores andet fodtøj faktisk også er, inklusive de berømte sneaks, som jeg ellers selv har gået RIGTIG meget i, OG elsket...


Nå, men nu er jeg så heldig at have en kæreste, der også har rimelig godt styr på kroppen, og hvad man kan gøre af forskellige ting for at holde den sund og stærk - og der er det at gå i barefoot shoes altså en af tingene, man kan gøre for at passe på sin krop.

PS. Hvis du allerede nu ved, at du er med på barefoot shoes - hvilket jeg varmt kan anbefale 😍 - så kan du bruge min MIN RABATKODE OG FÅ 15%, NÅR DU HANDLER HOS MÆRKBARE - BÅDE I DERES FYSISKE BUTIK OG ONLINE. 🙏


I dagens post fortæller jeg, hvorfor barefoot shoes er GENIALE (intet mindre 😍), og hvorfor jeg er blevet fuldstændigt overbevist om, at det ér det allerbedste, ikke blot for vores fødder men for HELE vores krop, at gå i.



BAREFOOT SHOES aka BARFODSSKO


Men barefoot shoes lyder altså bare lidt sejere, så det kalder jeg dem. 😉

Barefoot shoes er kort sagt sko, der giver foden plads til at bevæge sig, som den er beregnet til. Det har nemlig aldrig været meningen med vores fødder, at de bare skulle skulle puttes ned i en stiv boks (aka sko), hvor der overhovedet ikke er plads til at bevæge sig. Foden er nemlig 'designet' - eller skabt om man vil - til at bevæge sig og flytte os fra et sted til et andet over alle mulige forskellige overflader. Derfor er foden også fra naturens side rimelig kompliceret bygget og består af en masse knogler (26 stk.), led (hele 33) samt muskler, sener og ligamenter (mere end 100) for netop at kunne være og bevæge sig så fleksibelt som muligt.


Desværre har vores fødder ikke kunne bevæge sig fleksibelt, siden vi har puttet dem ned i, hvad vi kender som 'almindelige' eller konventionelle sko, som de også kaldes. Konventionelle sko er nemlig overhovedet ikke designet til at passe til vores fødder, og det er mega ærgerligt, for det gør, at en ellers super fleksibel og stærk legemsdel bliver svag og slet ikke i stand til at gøre, det den skal. 😔


Som om det ikke var nok ,har foden også en HEL masse nerveender (faktisk mere end 200.000 😱), der netop er ansvarlige for at sende signaler op til vores hjerne, som den så kan bearbejde og reagere ud fra - signaler, der desværre ikke når frem, når vi går med konventionelle sko, da sålen her ganske enkelt er ALT for tyk og ufleksibel i disse. Ret tankevækkende, og måske også en lille smule skræmmende, når man tænker over det...

MEN, nu er det jo ikke for at skræmme nogen her, overhovedet, og det er heller ikke fordi, jeg siger, du skal smide alle dine andre sko ud og KUN gå i barefoot shoes fra nu af, slet ikke - selvom det fysisk set ville være det bedste for vores fødder, men anyway.😄 Nej, jeg ved bare at jeg - efter at have læst en masse om alt det her med konventionelle sko, og hvilken skadelig effekt de faktisk har på hele vores krop - selv er begyndt at tænke meget mere over, hvilke sko, jeg putter mine fødder ned i, og hvor ofte jeg har dem på.


Jeg har f.eks. selv i mange år - eller det vil sige altid - gået i konventionelle sko, og når man tænker over, hvor mange timer det ligesom er, er det altså ret skræmmende, at ens fødder bare har været lukket inde i en boks al den tid - for det er jo det, de er, desværre... 😌

Det kunne jeg selvfølgelig godt tænke mig at lave om på, og efter jeg blev klar over, at man altså kunne rette op på mange af de her ting ved at gå med barefoot shoes - og ikke mindst de MANGE fordele, der er ved at gå med barefoot shoes - var det en no-brainer for mig. Så jeg fik mit første par barefoot shoes, begyndte at gå med dem og allerede efter et par dage kunne jeg mærke en kæmpe forskel - og har faktisk slet ikke lyst til at have andre sko på nu. 😍



BAREFOOT SHOES VS. KONVENTIONELLE SKO


Og for at gøre det lidt nemmere at overskue fordelene ved barefoot shoes, har jeg lavet en lille sammenligning mellem barefoot shoes og konventionelle sko lige her:


BAREFOOT SHOES


- BRED FORTIL:

Formet som en naturlig fod og er IKKE symmetrisk mod midten, hvilket gør, at der er plads til HELE forden, og at tæerne ikke bliver 'krøllet' sammen


- TYND OG FLAD SÅL:

Flade såler, som lader de her 200.000 nerveender i fødderne mærke underlaget, vi går på og på den måde holde forbindelsen mellem fod og hjerne frisk og aktiv. Altså er barefoot walking også en brain workout


- INTET HÆLDROP:

Den ens højde for- og bagtil på barefoot shoes gør, at man står præcist, som man ville gøre uden sko. Det har især stor betydning for vores holdning


- FLEKSIBEL OG BEVÆGELIG:

Den tynde og flade sål, gør barefoot shoes superfleksible og lader derved foden bevæge sig præcist, som den fra naturens side er beregnet til. Det styrker blot endnu mere forbindelsen mellem fødder og hjerne


KONVENTIONELLE SKO


- SMAL FORTIL:

Den smalle og unaturlige form maser og deformerer bogstaveligt fødder og tæer og ødelægger derved deres potentiale for styrke, balance og koordinering


- TYK OG BLØD SÅL:

Tykke, polstrede og støttende sko gør, at vi ikke kan mærke underlaget og endnu værre, at alle de sensoriske signaler, der skal gå fra fødderne op til hjernen dæmpes og gør hele denne forbindelsen svag


- HØJ HÆL:

Den ulige højde på konventionelle sko (hælen er altid løftet, selv på løbesko) gør, at vi konstant står på en unaturlig hældning, hvilket især er skadeligt for vores holdning


- UFLEKSIBEL OG STIV:

Den tykke og bløde sål gør konventionelle sko stive og ufleksible. Vores bevægelser bliver derved ikke så smooth, som de burde være fra naturens side, og forbindelsen mellem fod og hjerme svækkes derfor endnu mere


Personligt har jeg altid tænkt, at barefoot shoes umuligt kan se seje ud, men det trak jeg altså tilbage, efter jeg blev introduceret til Vivo Barefoot's sko, som altså laver nogle mega-seje sko, hvis du spørger mig.


Jeg er selv blevet rigtig glad for Primus Lite-modellen Primus Lite-modellen - den ser både cool og piget ud, så man kan have den på til flere forskellige outfits, ikke kun træning.


Vi køber vores barefoot shoes hos Mærkbare, som ligger på Frederiksberg og er den eneste barefoot shoes-butik i København. De har såå mange cool sko dernede - og ikke altså ikke kun til sport.



Vivo - et af de mærker, de har - laver f.eks. barefoot shoes til flere forskellige formål, blandt andet sko til pænere occasions, som f.eks. til kontorarbejde, hvor det lidt er et krav, at man har 'pænt' tøj og sko på.


Martin har lige fået denne Porto Rocker Low-model, som altså er super cool og stort set ligner en 'konventionel' sko, når nu det er det, der ligesom er standarden på de fleste kontorer. Forskellen er bare, at der her, i Vivos Porto-model, er plads til fødderne, sålen er flad, så man ikke står på en hældning, og de er fleksible, så man kan bøje sine fødder. Alt sammen noget, som vores fødder jo er nødt til at kunne for at fungere optimalt.


De kan endda bruges til festlige lejligheder, så som bryllupper, som vi var til for nogle weekender siden. De ser ret seje ud, synes I ikke? 😍


SKIFT FRA KONVENTIONELLE SKO TIL BAREFOOT SHOES


Mit bedste råd er her at starte stille ud. Hvis du ligesom mig aldrig har gået i barefoot shoes før, så kræver det altså en smule tilvænning at skifte, og du vil opdage, at du nok også bliver øm i muskler (både i ben og fødder), som du slet ikke troede, du havde. Det gjorde jeg i hvert fald selv. 😃


Jeg vil anbefale dig, at starte med at GÅ i dine barefoot shoes - og ja, hvad skulle du ellers, tænker du måske? Men her mener jeg bare, at hvis du også løber, så skal du altså ikke begive dig ud på en lige så lang tur, som du plejer med dine barefoot shoes.


Når du begynder at gå med dine barefoot shoes vil du opdage, at du går mere på dine forfødder, ligesom hvis du havde bare tæer. Det samme gør sig altså gældende, når du løber i barefoot shoes - altså at du lander og løber mere på dine forfødder end på hælen, som man jo gør i konventionelle sko. Derfor skal du være en smule påpasselig og gå stille frem, hvis du også vil løbe i dine barefoot shoes - måske skal du bare starte med at løbe 1 km, også selvom du er vant til at løbe 10 km. Det er nemlig noget HELT andet at løbe i barefoot shoes - men også meget federe, fordi du netop bruger mange flere af dine muskler på den måde.


Men ifht. til bare at gå i barefoot shoes vil jeg ikke sige, at du skal starte langsomt ud - her kan du maks. blive lidt øm, og så er det dét - så her er det egentlig bare at komme i gang med at gå nogle ture i barefoot shoes. Når du først er startet er jeg sikker på, du vil ELSKE følelsen - det er nemlig mega-befriende og dejligt - og du vil opdage, at du slet ikke har lyst til at have andre sko efterfølgende... Sådan havde - og har - jeg det i hvert fald selv. 🙏



Nå, det var lige dagens info om barefoot shoes - og inden jeg er helt færdig, vil jeg selvfølgelig lige DELE MIN KODE MED JER, SÅ I KAN FÅ 15%, NÅR I HANDLER HOS MÆRKBARE - BÅDE I DERES FYSISKE BUTIK OG ONLINE .


KODEN ER 'KAREN15', og den kan du som sagt også bruge nede i deres butik. 😊

Jeg håber, I nød indlægget - og selv har fået mod på at prøve det! Jeg kan hvert fald VARMT anbefale jer at prøve - og skifte, så meget som muligt i hvert fald - til barefoot shoes.

Skrive altid, hvis du har nogle spørgsmål - og god dag smukke. ☀


Kærligst, Karen

Comentários


bottom of page