Indlæg lavet i samarbejde med rawfood.dk
Kæreste jer,
Jeg håber, I har det godt trods den her ret så specielle situation, som vi alle (mere eller mindre) befinder os i lige nu...
Nå, jeg lovede jo at dele lidt omkring magnesium med jer, så derfor er dagens indlæg dedikeret til magnesium og alle dets fantastiske egenskaber. For det er virkelig et wonder-mineral, hvis du spørger mig - et, som vi alle sammen sagtens kunne klare at få lidt ekstra af. Sagen er nemlig den, at det kan være rigtig svært at få dækket sit daglige behov via kosten alene, og det er jo lidt problematisk kan man sige. Mere om det lige straks. ☺️
Mange tænker ofte på magnesium som mineralet, der er vigtigt, hvis du træner. Og mens magnesium bestemt (og især) er vigtigt, hvis du træner, spiller mineralet samtidig en vigtig rolle i adskillige andre fysiologiske processer; det indgår nemlig i mere end 300 enzymprocesser (!!) og er faktisk det fjerde mest forekommende mineral i kroppen - så no wonder det er vigtigt at få rigeligt tilført på daglig basis.
FORDELE VED MAGNESIUM
Kroppen indeholder omkring 20-30 gram magnesium, hvoraf 50-60% findes i vores knogler (sammen med calcium og fosfor), omkring 25% i vores muskler og resten i lever, nervesystem og andet blødt væv. Ikke overraskende er magnesium derfor særlig vigtigt for, at vores knogler og muskler fungerer optimalt, og netop derfor er mineralet vigtig, hvis du træner.
MEN, magnesium har som sagt mange andre vigtige funktioner, som vi bestemt ikke må glemme, og derfor kommer her et lille overblik over mineralets funktioner i hele kroppen:
MUSKLER
Magnesium bidrager til en normal muskelfunktion og er derfor også vigtigt for hjertet, som jo i sig selv også er en muskel. Hvis du f.eks. ofte har krampe eller uro i benene, kan det være et tegn på, at kroppen mangler magnesium.
Magnesium er desuden vigtig for transporten og fordelingen af calcium i kroppen, og man bør derfor ikke tage tilskud af calcium uden samtidig at tage et tilskud af magnesium. I den sammenhæng er D-vitamin og K-vitamin også vigtige. Magnesium kan man dog godt indtage uden samtidig at indtage calcium.
💪🏼
FORDØJELSE
Fordi magnesium virker muskelafslappende, har det en særlig god effekt på tarmene, som tilmed også er muskler. Når vores tarme er afslappede, kan både den mad vi spiser og det, der nu er tilbage af den, passere let og frit gennem fordøjelsenkanalen - uden at blive blokeret af spændte muskler. Så har man tendens til forstoppelse, træg mave eller noget andet i den retning, kan det i visse tilfælde være gavnligt med et tilskud af magnesium.
🍝
NERVESYSTEM -> HUMØR
Magnesium har en stabiliserende effekt på nervesystemet, idet mineralet påvirket overførslen af signaler mellem nerverne, som jo er rimelig grundlæggende for, at vores nervesystem fungerer optimalt. Magnesium har derfor også indvirkning på vores humør samt hvordan, vi håndterer stressede og pressede situationer.
😊
PMS
Fordi magnesium virker afslappende på muskulaturen, siges det også at kunne afhjælpe menstruationssmerter, idet har en afslappende virkning på livmoderen, som også er omgivet af muskler.
Hvis du har tendens til PMS, er magnesium - sammen med B6 for bedre optagelse - de to vigtigste kosttilskud. Herudover skulle E-vitamin, B-vitaminerne og aminosyren Glutamin (og flere andre 😉) også have en god effekt.
💁🏼♀️
SØVN
Vi har allerede fået slået fast, at magnesium har en positiv indvirkning på både muskler, fordøjelse, nervesystem og generel psykologisk funktion - og når alle disse forhold fungerer optimalt og er i balance, vil vi også naturligt opleve en bedre søvn.
De fleste har prøvet ikke at kunne sove en enkelt nat eller to, men ikke at kunne sove i længere perioder kan være så (overdrevet!) trættende, bogstaveligt talt. Så hvis du - som så mange andre - ikke kan sove eller vågner flere gange om natten, kunne et tilskud af magnesium måske være gavnligt for dig.
💤
MIGRÆNE
Magnesium skulle eftersigende også have en god effekt på migræne ved at indvirke på spændingerne i hjernens blodkar og på følsomheden over for migræneudløsende signalstoffer.
⚡
MAGNESIUMHOLDIGE FØDEVARER
Jeg går som udgangspunkt ind for, at vi skal have vores vitaminer og mineraler gennem den mad, vi spiser. I mean, det er hele pointen med, at vi spiser - OG at mad jo selvfølgelig smager godt. 😉
Med hensyn til fødevarer kan en måde at spotte og huske de magnesiumholdige fødevarer være at tænke fibre; fødevarer, der er rige på magnesium er nemlig genrelt rige på fibre. Magnesium findes især i græskarkerner, kakaopulver, hvedeklid, chlorella, spirulina, paranødder, hørfrø, sesamfrø, mandler, cashewnødder, hvedekim, sojamel og -bønner, hvide bønner kikærter, nutella (jep, du læste rigtigt), chokolade (det mørkeste selvfølgelig 😉), brune ris, havregryn, rugmel, grønne grøntsager mm.
Selvom vi sørger for at spise så varieret som muligt, kan det alligevel være svært at komme op på den anbefalede daglige tilførsel (ADT) - som nu hedder referenceindtag (RI) - af et givent vitamin eller mineral - og det er især tilfældet med magnesium. Derudover er værdierne for RI for stort set alle vitaminer og mineraler sat enormt lavt her i landet (omkring 375mg), selvom mange mennesker faktisk har brug for mere. Jeg er selv stor fan af magnesiumtilskud og tager det helst hver dag - og minimum 600mg om dagen.
MAGNESIUM TILSKUD OG OPTAGELIGEHED
Når jeg vælger tilskud går jeg altid efter dem, der er lettest optagelige for kroppen. Og hvordan skal man så vide, hvilket et der er det, tænker du sikkert. Og det er en god pointe, for det kræver nemlig, at man sætter sig en smule ind i det - eller kender nogen, der gider at gøre det for én. ☺️
Jeg har været så heldig endnu en gang at indgå et samarbejde med Rawfood.dk, som laver nogle af de bedste kosttilskud på markedet, hvis du spørger mig. De har virkelig godt styr på alle deres produkter og er er med HELT fra start i processen, når et kosttilskud skal udvikles -de kender derfor til enhver lille detalje i deres produkter, og det er synes jeg bare er super fedt - og også betryggende på et marked, som ellers godt kan være lidt af en jungle at finde rundt i.
Mit foretrukne magnesiumtilskud er Plantforce Magnesium, som kommer i pulverform, og som skulle være et af de lettest optagelige markedet, idet det omdannes til citratform i kroppen. Udnyttelsen af magnesium i kroppen er desuden også afhængig af tilstedeværelsen af flere andre både vitaminer og mineraler, og derfor er der nu flere producenter, inklusive Plantforce, der har inkluderet flere af disse i deres nyeste magnesiumprodukt, som hedder Mag Osteo. Jeg skifter lidt mellem de to produkter faktisk, da jeg sørger for at få mange af de ekstra vitaminer og mineraler seperat eller i min multivitamin - der sker dog ingenting ved, at du tager Mag Osteo, selvom du tager en multivitamin - forstået på den måde, at der er altså ikke noget her, du så skal være nervøs for at få for meget af.
Og så lige en final remark, som altid er super-vigtig for mig at have med; jeg indgår udelukkende samarbjde og anbefaler KUN produkter, jeg 100% kan stå inde for. Denne magnesium-anbefaling er derfor ikke på baggrund af, at jeg har et samarbejde med brandet; men fordi jeg altså kan stå 100% inde for deres produkter. 🙏🏼 Du kan derfor altid være helt sikker på at få min oprigtige og helt ærlige mening, om det så gælder kosttilskud, hudplejeprodukter eller noget helt tredje. Det er din garanti for troværdig vejledning. ☺️
Nå, det var vist alt for nu omkring magnesium. Der er selvfølgelig en hel del mere at sige, men jeg håber, det gav et nogenlunde overblik - OG du kan se, hvorfor det giver mening at få mineralet på daglig basis. 😉🥰
Kærligst, K
Comments