Jeg stiftede bekendtskab med faste for første gang i 2018. Jeg var lige startet på Heilpraktiker-skolen og havde godt hørt om konceptet før men aldrig selv turde begive mig ud i det. Så mødte jeg Nickoloai Damgaard, der er ekspert på området, og som altså har kæmpe viden indenfor feltet. Jeg tog hans online kursus og blev sat ind i det hele inden, jeg tog springet. Og jeg har været VILD med det lige siden! Faktisk så meget at jeg faster dagligt (16-8 faste) med 24-timers faste ind i blandt. Jeg kommer til de specifikke intervaller længere nede.
I skrivende stund (kl 12) sidder jeg og indtager min frokost efter ca. 16 timer uden mad. Nu tænker du måske, at det lyder fuldstændigt absurd længe at gå uden mad, men sagen er den, at vi faktisk alle - i større eller mindre grad - i løbet af en dag faster; fra vi spiser vores sidste måltid om aftenen til, vi igen spiser noget dagen efter. Så har du for eksempel spist dit sidste måltid ved 19-tiden om aftenen og ikke spiser noget før omkring kl. 8 næste morgen, har du faktisk allerede fastet i mere end 12 timer. Og det er altså ikke så svært, vil jeg vove at påstå, men falder tvært imod mange helt naturligt at gøre.
Nu tænker du måske, om 12 timers faste så ikke er nok? Og der er svaret både nej og ja. Nej, fordi fordelene ved faste først sætter ind, når man har fastet over 16 timer - og ja, hvis 12 timer ganske enkelt er det, der fungerer bedst for dig. Dog KAN kroppen altså sagtens klare sig i længere perioder uden mad, og den vil samtidig have rigtig GODT af det fra tid til anden. Som nævnt ér det nemlig først efter 16 timer uden mad, at de særligt fordelagtige biologiske processer, der sker i kroppen ved faste begynder at sætte ind.
Personligt var jeg lidt skeptisk, da Nickolai sagde til mig, at jeg skulle starte med det, der hedder 16-8 faste; altså hvor man ikke spiser noget i 16 timer men har et vindue på 8 timer, hvor man så deler sine måltider ud. For mig var den største udfordring i forbindelse med faste, at jeg altid har haft tendens til at småspise meget. Jeg troede simpelthen, at små hyppige måltider var det bedste for mit blodsukker og krop generelt. Alligevel syntes jeg ikke helt, at mit blodsukker var optimalt, hvilket jeg mærkede ved svingende energiniveau og ikke mindst humør, når jeg blev rigtig sulten. Noget, du måske kan genkende ved dig selv...
Derfor var en af mine hovedmotivationer til at begynde at faste at finde en måde, hvorpå jeg bedre kunne holde mit blodsukker - og humør - stabilt, og et eller andet sted vidste jeg nok godt, at det indebar at holde op med at småspise... Og jeg må bare sige, at faste er intet mindre end genialt til lige netop det formål! Og en masse andet som jeg fortæller mere om længere nede.
Jeg har det ALLERBEDST i min krop, når jeg faster, og derfor har jeg også holdt ved, siden jeg først startede i 2018. Jeg kan virkelig mærke, at var det, der skulle til i forhold til min småspisning - i stedet for at snacke små måltider på alle mulige tidspunkter i løbet af dagen, har jeg langt mere lyst til at spise et godt, solidt og selvfølgelige stadig størrelsesmæssigt passende måltid, når jeg så spiser, og det føles bare SÅ godt.
Mit blodsukker er blevet LANGT mere stabilt, og jeg kan nu sagtens gå i plus 16 timer uden at tænke på mad. Det føles fantastisk at give kroppen ro i længere tid, og man kan tydeligt mærke, at en begrænset 'spiseperiode' er enormt gavnligt for kroppen, da den får mere tid til effektivt at fordøje, optage og afgifte efter et måltid. Samtidig føler jeg mig også meget 'skarpere', når jeg faster forstået på den måde, at jeg er langt mere fokuseret og har bedre føling med min krop.
Alle de fordele, jeg nævner her, er der heldigvis nogle helt fysiologiske og biologiske årsager til, hvilket er meget rart at vide, da der altså også findes en hel masse kure og metoder derude, som der desværre ikke er så meget hold i. Det er der derimod med fasten.
HVAD SKER DER I KROPPEN, NÅR VI FASTER?
Når vi lige har spist, bruger en sund og velfungerende krop nogle timer på at fordøje den indtagede føde og forbrænde kalorierne herfra. Det naturlige sukker fra et måltid (altså fra diverse kulhydrater mm.), som kroppen umiddelbart ikke har brug for, bliver lagret i leveren som glykogen (stort molekyle sammensat af mindre sukkermolekyler). Når der ikke er plads til mere glykogen, lagres den overskydende energi nu som fedt rundt i kroppen. Det er det, der sker, når vi tager på i vægt.
Glykogenlagrene er den første energikilde, som kroppen bruger af, når den kommer i energiunderskud. De tømmes efter ca. seks til otte timer.
Når man faster derimod, har kroppen ikke et nyligt måltid liggende, som den kan trække på, og da glykogenlagrene er ved at være tømt, begynder kroppen i stedet at bruge det lagrede fedt - i form af frie fedtsyrer - som primær energikilde. Det fedt, der ikke forbrændes af kroppens væv, ender så i leveren - i leveren forbrændes de frie fedtsyrer fra fedtcellerne, hvorved der dannes såkaldte ketonstoffer. Det er ud fra det princip, at begrebet ketose er opstået - noget som flere af jer måske allerede har hørt om - og en af grundene til, at faste er så enormt effektivt. Nedenfor har jeg beskrevet nogle af de vigtigste fordele, der er ved at faste.
FORDELENE VED AT FASTE
Fordelene ved faste er mange, og jeg kommer selvfølgelig ikke til at opremse dem alle her, men de fire jeg synes er særligt interessante.
1. BOOSTER VORES VÆKSTHORMON (HUMAN GROWTH HORMONE, ''HGH'')
HGH er også kendt som ungdomshormonet, da det altså (desværre!) er i vores yngre år, at kroppens produktion af dette hormon er højest. HGH spiller en vigtig rolle i blandt andet at:
· regenerere og reparere celler,
· opbygge muskelmasse og gøre musklerne faste,
· stoppe fedtlagring og øge fedtforbrændingen
· holde huden stram
Kroppen producerer selv HGH, men allerede fra 25-års alderen falder produktionen gratis. HELDIGVIS findes der en måde, hvorpå vi helt naturligt kan øge kroppens væksthormonniveauer, nemlig ved FASTE. Under faste aktiveres kroppens naturlige produktion af HGH, og faktisk er kroppen, når vi faster, i stand til at producere hele seks gange så meget HGH som normalt. Og hvem vil ikke gerne nyde godt af ovenstående HGH-fordele, selv når vi bliver ældre?
2. NORMALISERING AF INSULIN (FORBEDRER INSULINGNIVEAUT)
Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, vi spiser, til energi. Efter et måltid stiger blodets indhold af glukose, hvorved kroppen udskiller insulin. Insulinet fungerer nemlig kort sagt som en nøgle, der kan låse cellerne op, så næringsstofferne på den måde kan komme ind og omdannes til energi, som kroppen kan bruge til arbejde. Når insulinniveauet er højt, hvilket det tit er, hvis vi for eksempel spiser for meget., forkert, eller for mange små måltider hele tiden, er kroppen i en tilstand, hvor den opbevarer fedt - og er altså derved ikke i stand til at forbrænde fedt. Når vi faster, sker der lige det modsatte; nemlig at insulinniveauet falder, hvorved kroppen så har mulighed for at omdanne det lagrede fedt til energi, og altså derved forbrænde fedt. Kroppen forbrænder først det lagrede sukker (altså glykogen), og går derefter over til at forbrænde fedt (se punkt 3).
3. MERE EFFEKTIV FEDTFORBRÆNDING
Hvis du ønsker at tabe dig, kan faste også være en ret så effektiv og forholdsvist nem metode. Når kroppens glykogenlagre (altså det sukker, der er lagret kroppen) er ved at være tømte, slår kroppen nemlig over på fedtforbrænding, og faster man tilpas længe og effektivt kan kroppen gå i såkaldt ketose, hvor kroppen netop bruger fedt i stedet for kulhydrater som primær brændstofkilde. Dog skal man over et hvis antal timer fastende og for så vidt muligt undgå kulhydrater for at gå i ketose, men det er en mere teknisk snak...
Ved at begrænse tidsrummet, hvori man spiser, får det alt andet lige også kroppen til at forbrænde flere kalorier i løbet af et døgn. Det skyldes, at jo længere ens daglige 'spiseperiode' er, jo sløvere bliver stofskiftet. Ved jævnlig kortvarig faste (f.eks 16-8 faste) normaliseres både leptin, vores mæthedshormon, der regulerer mæthedfølelse og fedtlagre - og ikke mindst ghrelin, vores sulthormon, som er ansvarlig for den sultfølelse, der opstår, når mavesækken er tom.
4. DU FÅR ET MERE BALANCERET FORHOLD TIL MAD
Det, at mad i alle afskygninger, er så tilgængeligt i vores kultur gør, at det somme tider kan være svært at skelne, hvornår man rent faktisk er sulten, og hvornår man bare 'har lyst til et eller andet'. Her kan fasten hjælpe os med at få et mere realistisk og balanceret forhold til, hvad kroppen egentlig har brug for - med andre ord 'at skelne sult fra appetit'. Og vi er vist flere, der kan skrive under på, at når vi mærker sådan rigtigt efter, er vi egentlig sjældent sultne men derimod ofte bare har lyst til et eller andet lækkert.
SÅDAN FASTER JEG
Som du måske kan fornemme, er jeg stor fan af at faste! 16-8 er den faste-from eller interval, jeg kører dagligt. Her faster man i 16 af døgnets timer og har så et interval til at spise på 8 timer. Jeg ELSKER den form for faste, og det er også den, jeg vil anbefale, når man starter med at faste. Derefter kan du forsøge dig med 20-4 timers faste - den laver jeg også nogle gange om ugen, når det lige passer ind i dagen. Det samme med 24-timers faste, som virkelig er der, der begynder at ske fordelagtige ting i kroppen. Den har jeg lavet en gang om ugen den seneste måned, og det fungerer også virkelig godt. Nu har jeg selvfølgelig også 4 år på 'faste-bagen' (haha) og har ikke følt mig klar til at faste i 24 timer før nu, så tag det i det altid i dit eget tempo (men lov mig du prøver 16-8 i det mindste ;-)). Det skal prøves på kroppen, før man virkelig finder ud af, hvor nice det egentlig er!
VÆGTTAB OG FASTE
Jeg har ofte fået spørgsmål omkring faste og vægttab, om faste også er noget, der kan bruges, når man ønsker at tabe sig. Og der vil jeg bare sige kæmpe JA! Faste er nok i virkeligheden den eneste 'kur' til vægttab, jeg 100% kan stå inde for. Og så er det jo ikke engang en kur - det er en livsstil, som jeg virkelig under ALLE at prøve, fordi det bare har SÅ mange geniale sundhedsmæssige fordele. Nå, men ønsker du f.ek.s at tabe dig, vil jeg anbefale, at du i første uge kører 16-8 faste for ligesom at vende kroppen til det; uge nr. 2, kører du så 20-4 faste, og hvis du vil endnu længere kan du forsøge dig med 24-timers faste, som jeg ved, at mange også er glade for.
ANDRE OBS! VED FASTE
Her til sidst skal jeg lige gøre opmærksom på, at det selvfølgelig ikke er ALLE, der hverken kan eller skal faste. For eksempel skal gravide og ammende IKKE faste, ej heller Type 1-diabetikere. Dog kan Type 2-diabetikere rent faktisk have stor gavn af faste, men tjek altid med din læge her, da faste som diabetiker vil betyde ændringer i dit insulinbehov. Generelt, tal altid med din læge, hvis du er i tvivl.
God faste 😉💛